Murerpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 101.196 anbefalinger
På platformen har vi 98.058 håndværkere
Vi har indsamlet 380.583 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED

Badeværelset er et af boligens vigtigste rum. At få etableret nyt badeværelse er en omfattende opgave. Det tager tid. Der er mange beslutninger, aftaler og valg der skal træffes, inden arbejdet kan påbegyndes.

Badeværelset er det mest komplekse rum i boligen.

Adgangen til vand og kloak i rummet er ensbetydende med strenge regler, som skal overholdes. Det betyder at der er en del arbejde, som man skal have en autoriseret håndværker til at udføre! Selv små utætheder i samlinger kan skabe store fugtskader i boligen.

De mange regler gør, at badeværelset er det mest komplicerede og dyreste rum at få renoveret.

Et badeværelse kan opdeles i to zoner: en fugtig og en våd zone.

Vådzonen er de områder, der jævnligt udsættes for vand. Vådzonen omfatter området omkring håndvasken, brusearmaturet, vægge i og omkring bruseniche, gulvet og de nederste 10 cm af alle vægge. Er badeværelset mindre end 3,25m2 – eller måler mindre end 1,3 meter på den ene led – betegnes hele badeværelset som en del af vådzonen. Naturligvis fordi det ikke kan undgås, at vand sprøjtes på væggene.

Den fugtige zone er alle de vægge der ikke udsættes direkte for vand. Reglerne for vægbeklædning er knap så streng her, som i resten af rummet. Dog er de stadig omfattet af specielle regler for vådrum, da de udsættes for store mængder fugt.

Vil du læse mere om reglerne for vådrum, kan du kigge forbi Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-avisning 200 om vådrum.

Byggetilladelse til at renovere badeværelse?

Husejere skal ikke søge om tilladelse til en renovering, medmindre du udvider det beboede areal, eller flytter badeværelset til et andet rum.

Bor du i lejlighed, skal du som udgangspunkt altid rette henvendelse til administrationen/bestyrelsen i forbindelse med en renovering af badeværelset. Omfatter renoveringen ændringer på afløbsinstallationerne – f.eks. en flytning af vægge, udvidelse af badeværelset, sænkelse af loftet, flytning, installation af nyt badekar eller flytning af toilettet – skal du anmelde byggeriet til kommunen.

Vi anbefaler man sætter sig godt ind i reglerne for din bolig-, ejer- eller andelsforening. Det er vigtigt at opnå de tilladelser der kræves, inden man påbegynder byggeriet. Du kan evt. drøfte dette med din håndværker, så du får kontaktet de rigtige inden en større renovering.

Ændringer der omfatter udskiftning af mindre eksisterende elementer, som håndvask og flisebeklædning, kan foretages uden anmeldelse. Så længe man lever op til de byggetekniske krav i SBi-anvisning 200.

Under alle omstændigheder er det en god idé, at få en snak med en bygningsinspektør fra Teknisk Forvaltning i kommunen om de ændringer du ønsker foretaget.

Hvad må du selv lave?

Renoverer du selv badeværelset, skal du huske at tjekke krav og regler på området. Som hovedregel skal de faste dele af el- og vvs-installationer samt kloak, udføres af autoriserede håndværkere.

Ting du skal tage stilling til ved nyt badeværelse

Du skal tage stilling til: Fliser, gulvbelægning, belysning, indretning, armaturer, gulvvarme, udluftning, sanitet, el og stikkontakter, møbler, vægge hvor der ikke er fliser og om du f.eks vil have skjult rørføring.

En snak med en håndværker om projektet vil belyse, om der er flere valg der skal træffes.

Læs mere om et typisk forløb for en badeværelsesrenovering.

Tilbage til oversigten